Helt simpelt, handler det om “hvad kan jeg nå på 2 minutter”. I denne sammenhæng tænker jeg på træning. På hvad hvad du kan gøre, selv når du synes du ikke har tid. I stedet for hele tiden at tænke på hvad du burde gøre, så tænk på hvad du kan gøre – og hold dig til det du kan gøre på 2 minutter. 

For når du har lavet noget i 2 minutter kan der ske 2 ting: 

1 – du stopper med at bevæge dig.

2 – nu er du jo igang, så har du lyst til, eller føler at du lige så godt kan tage en runde øvelser mere. 

Hvis 1: 

Super, så stop, og prøv igen i morgen – stadig samme udgangspunkt – hvad kan du gøre der tager 2 minutter. Det er nemlig lige så godt, hvis ikke bedre, at øve sig LIDT hver dag. Som at øve sig mere 2-3x ugen. 

Hvis 2: 

Fedt, så tag en runde mere eller find på en ny øvelse du kan gå i gang med! Og så snart du så “ikke gider mere” eller bliver afbrudt, så bare stop for i dag. Du har gjort et stærkt stykke arbejde. 

Og det vigtigste her er, at uanset om du idag var på mulighed 1 eller 2, så har du gjort noget som rykker dig tættere på den du gerne vil være – nemlig en mor der prioritere at få bevæget kroppen i en hverdag med mange andre gøremål. 

Jeg har lavet 2 videoer til dig herunder, så du blot kan følge med, og stoppe igen efter 2 minutter. Eller måske lave en ekstra runde af øvelserne fordi det faktisk var ret fedt? 😀