“Og så en dag stod jeg og kiggede mig selv i spejlet, ude af stand til at genkende mig selv.

Efter 9 måneders graviditet og et par måneder som mor – så føltes min krop ikke rigtig som min. Jeg havde mistet kontakten til mig selv og den jeg var før. Jeg følte mig ikke stærk. Jeg følte mig stadig fanget i en gravid krop og jeg savnede det gamle jeg.”

 

Sådan beskriver min klient Astrid sin oplevelse af sin krop efter sin første graviditet. Hun er nu mor til to, og er blevet klogere på hvordan hun ser på sig selv, og også hvordan hun gerne vil se sig selv i spejlet. 

 

Der er mange forskellige tanker om kroppen både imens og efter at du har født, og det er helt naturligt. Og der er mange ting du kan gøre for “at få din gamle krop tilbage”. 

 

Jeg har skrevet om det tidligere, men der er stor forskel på hvornår du syntes du er “tilbage” ved din gamle krop. Det vil være forskelligt fra kvinde til kvinde. Der er også stor forskel på hvor lang tid det tager at “komme tilbage – almindeligvis 9-12 måneder efter fødslen. 

 

MEN! Jeg synes det er helt okay at du ønsker at du gerne vil

  • tabe dig
  • strammes op
  • undgå smerter i ryggen efter dårlige stillinger
  • føle dig stærk
  • bruge tid på DIG (ikke kun baby)

 

Derfor vil jeg anbefale dig at lytte til dig selv, finde ud af hvad DU gerne vil, og gøre det. 

Er det svært at gøre det selv, vil jeg anbefale at du finder en træner eller et fællesskab du kan træne sammen med. Det er altid lettere at komme afsted hvis du har en aftale. 

Og helt perfekt er det hvis du kan finde et sted hvor du kan have baby med (på gulvet eller sovende i barnevogn) så du ikke behøver at tænke på pasning. 

 

En lille opgave til dig selv: 

 

Lav en liste, skriv 5 ting om dig selv, som får dig til at føle dig som DIG. 

 

Er der nogle af tingene der handler om din krop?

Begynd at tænke over hvordan du kan komme tættere på det. 

 

Du kan hente inspiration til øvelser i posten “2-minutters reglen” og “specifikke øvelser du kan lave”.