Jeg har skrevet rigtig meget om og til mødre.
Det har haft min interesse længe at hjælpe gravide og nybagte mødre med at vedligeholde og genopbygge deres træning i forbindelse med det at blive mor.
Nu står jeg her selv – og jeg kan lige så godt afsløre med det samme, at det ikke er det samme at hjælpe andre som at hjælpe sig selv.
Jeg føler mig utrolig privilegeret, at jeg ved så meget, som jeg gør om graviditet og træning. For jeg – som mange andre – bliver usikker på hvad der er og føles rigtig og forkert. Kan jeg fortsætte min træning? Hvad hvis jeg ikke kan?
Noget af det første der slog mig da jeg fandt ud af jeg var gravid var – åh nej, nu er der snart øvelser jeg ikke kan lave! Hvem er jeg så hvis jeg ikke er hende der kan det hele og også kan det hurtigt?
De sidste mange år af mit liv har træning været med til at definere, hvem jeg er og hvordan jeg ser ud. Og jeg elsker det (stadig).
- jeg har i hvert fald ladet mig definere af det. Og det gør jeg til dels stadig.
Til trods for at jeg det sidste år har lavet om på min træning fra at være træning mod crossfit konkurrencer til at være træning til at være stærk og kunne en masse ting jeg synes er sjovt og sejt…… så kommer atleten nu frem o min hjerne og siger “det er også for dårligt at du allerede giver op på det”!
Det er frustrerende, men jeg havde faktisk også forventet at det ville ske.
SÅ!
Nu siger jeg hej til tankerne når de kommer, jeg mærker hvad de gør ved mig i dag, og finder ud af om de kan hjælpe mig positivt – for det kan de i nogle situationer. Når de ikke kan, så tænker jeg på alt det jeg kan, og hvor godt jeg har haft det i den første halvdel af min graviditet.
Det er helt almindeligt at blive frustreret når tingene ændrer sig – uanset hvad årsagen er.
Lige nu er årsagen noget af det største, der er sket i mit liv – og det skal have tid og plads til at lande i min krop og i mit hoved.
Nogle dage forstår jeg det stadig ikke, og andre dage er jeg meget bevidst om hvad der sker i min krop.
Men, det vigtigste for mig at sige i denne omgang er, at ændringerne i kroppen skal ske, og at det er en naturlig del af det at være gravid.
Hvordan vi vælger at være med de ændringer er det der har størst betydning.
Jeg kunne vælge at blive skide sur og træt af det hele – stoppe med træning, for det er sku da også nemmere bare at lade være så!
Men, jeg vælger at tænke anderledes.
For mig handler det om at passe på mig, men også at være et godt forbillede for alle dem der lige nu er gravide ligesom mig, og dem der skal være det i fremtiden.
Så jeg kan være med til at vise og fortælle om, hvordan du kan samarbejde med din gravide krop om at gøre det den kan, også selvom det svinger fra den ene uge til den anden.
- det er vilkårene når jeg er gravid.
Ligesom det er vilkårene at jeg ikke kender den næste workout når jeg står på konkurrencegulvet. Jeg bruger den erfaring til at tænke på, at jeg må give mit bedste lige nu, og jeg ved ikke hvad der kommer.